Den 3.–5. september 2027 bliver Skanderborg samlingspunkt for nogle af verdens mest udholdende løbere, når vi byder velkommen til GOMU-verdensmesterskabet i 48-timersløb.
For os bag Skanderborg Ultra er det både en stor ære og en opgave, vi går til med respekt. Et verdensmesterskab er ikke bare et løb, der skal afvikles. Det er et arrangement, hvor mange menneskers arbejde, engagement og passion skal gå op i en højere enhed – og hvor vi får mulighed for at vise, hvad dansk ultraløb og dansk foreningsliv kan.
Men hvordan ender man egentlig med at stå som arrangør af et verdensmesterskab? Og hvad er det, der gør, at man har lyst til at påtage sig en opgave, der strækker sig langt ud over selve løbsdagene?
For mig handler det i høj grad om kærligheden til sporten, følelsen af at have samlet sin »flok«, fællesskabet omkring sporten og lysten til at skabe noget, der er større end én selv – og forsøge at sætte standarden for mesterskaber i multidagsløb fremover.
Mere end bare kilometer
Ultraløb fascinerer mig, fordi det udfordrer vores forestilling om, hvad kroppen og hovedet kan præstere. Når man løber i 48 timer, handler det ikke længere kun om fart eller fysisk formåen. Det handler også om at håndtere modgang, træffe beslutninger, finde motivationen igen og igen og acceptere, at der kommer tidspunkter, hvor det hele bliver svært. Det handler om at have de rigtige mennesker omkring sig, der gør, at man kan give slip og lade benene tale, mens andre tager stilling til alle de andre spørgsmål, der kommer.
Det er netop noget af det, der gør 48-timersformatet så interessant.
I et almindeligt løb er målstregen ofte det tydelige fokus. I et 48-timersløb er målet mere komplekst. Løberne skal disponere deres kræfter over to døgn, håndtere søvn og ernæring og finde en rytme, der gør det muligt at fortsætte, selv når trætheden for alvor sætter ind.
Som arrangør og fysioterapeut med speciale inden for sport og mental sundhed får man lov til at opleve den udvikling helt tæt på. Man ser løbere, der kæmper med sig selv, hjælper hinanden og finder kræfter, de måske ikke vidste, de havde. Og man oplever, hvordan et løb kan udvikle sig til et fællesskab, hvor deltagere, hjælpere og tilskuere bliver en del af den samme historie.
Det er noget af det, jeg ved, vi har skabt i Skanderborg: et kæmpe løbefællesskab, som vi gerne vil dele med verden.
En rundstrækning, der samler mennesker
Skanderborg Ultra afvikles på en rundstrækning på 1.000 meter. For nogle kan tanken om at løbe den samme runde igen og igen i 48 timer måske virke monoton. Men rundstrækningen rummer nogle helt særlige kvaliteter.
Løberne vender hele tiden tilbage til det samme sted. De møder de samme frivillige, passerer de samme depoter og ser igen og igen de andre deltagere. Det skaber en nærhed, som kan være svær at opnå på en traditionel rute over store afstande.
Man kan følge løbernes udvikling gennem hele løbet. Man ser, når det går godt, og man ser, når det bliver svært. Man kan heppe på en løber, hente noget i depotet og kort efter stå der igen og sende den samme løber videre. Løberne løfter hinanden, støtter hinanden, og løbet skaber venskaber på tværs af alder og landegrænser.
På den måde bliver rundstrækningen et naturligt samlingspunkt for hele arrangementet.
Det er også her, noget af ultraløbets særlige fællesskab bliver tydeligt. Konkurrenterne kæmper mod hinanden, men de kæmper også med den samme udfordring. Der er plads til både ambitioner, personlige rekorder og kampen for bare at holde sig i gang.
Når man står ved en rundstrækning i timevis, bliver det tydeligt, at et ultraløb ikke kun handler om dem, der løber. Det handler også om alle dem, der hjælper løberne med at fortsætte.
Fra en idé til verdensmesterskab
At stå i 2022 og tænke, at vi skal lave et lille løb, og derefter stille et 48-timersløb på benene – det er som at springe i den dybe ende og håbe, at man kan svømme.
Fire år senere har vi erfaring med at arrangere 12-, 24- og 48-timersløb, og den erfaring tager vi med os ind i arbejdet frem mod 2027.
Men et verdensmesterskab stiller også nye krav.
Vi skal skabe rammer, hvor løbere fra forskellige lande kan konkurrere på et højt niveau, samtidig med at vi bevarer den atmosfære og det fællesskab, som vi gerne vil kendes for. Der skal være styr på de sportslige rammer, logistikken og de mange praktiske detaljer, som tilsammen får et arrangement til at fungere.
En stor del af arbejdet foregår længe før startskuddet lyder. Ruten skal fungere, faciliteterne skal være på plads, og vi skal sikre, at både deltagere, hjælpere og officials har de bedst mulige betingelser.
Vi arbejder også på at videreudvikle rammerne omkring ruten, så den bliver endnu bedre egnet til et mesterskab på dette niveau. Ambitionen er at skabe et løbsområde, der både fungerer praktisk og giver løberne en god oplevelse gennem alle 48 timer.
Det er mange små og store beslutninger, der skal træffes undervejs. Nogle er synlige for deltagerne, mens andre først bliver bemærket, hvis de ikke fungerer.
Og det er netop en af de ting, der gør arrangørrollen spændende: at få alle de forskellige dele til at hænge sammen.
De frivillige er fundamentet
Et løb over 48 timer kræver langt mere end en god rute og et stopur.
Der skal være styr på depoter, tidtagning, bemanding, information, sikkerhed og en lang række praktiske opgaver. Og det hele skal fungere, mens løberne bevæger sig rundt på ruten dag og nat.
Det kan ikke lade sig gøre uden frivillige.
De frivillige er en helt afgørende del af Skanderborg Ultra. Det er dem, der sørger for, at løberne kan få hjælp, mad og drikke. Det er dem, der møder deltagerne med et smil, også når timerne bliver lange, og som er med til at skabe den stemning, der gør, at folk har lyst til at komme igen.
For mig er det vigtigt, at vi ikke kun skaber et godt mesterskab for løberne, men også et arrangement, som de frivillige har lyst til at være en del af.
Der skal være plads til engagement, fællesskab og gode oplevelser – også bag kulisserne.
Når man arrangerer et verdensmesterskab, er det let at fokusere på de store ambitioner og de sportslige resultater. Men i sidste ende bliver oplevelsen skabt af mennesker. Det er deres indsats, der gør forskellen.
Samarbejdet med landsholdet
Et verdensmesterskab på dansk grund er også en mulighed for at komme tættere på de danske atleter og det miljø, der arbejder med ultraløb på højeste niveau.
Landsholdsløberne har værdifulde erfaringer med sig. De ved, hvilke forhold der betyder noget, når man skal præstere gennem 24 eller 48 timer, og hvordan selv små detaljer kan få stor betydning undervejs.
Derfor er dialogen med løberne vigtig. Vi skal naturligvis have styr på de organisatoriske rammer, men vi skal også lytte til dem, der skal bruge rammerne til at præstere.
Målet er at skabe et mesterskab, hvor de sportslige ambitioner og den gode løbsoplevelse går hånd i hånd.
Samtidig håber jeg, at VM kan være med til at skabe endnu større interesse for ultraløb i Danmark og inspirere flere til at udforske sporten – uanset om deres ambition er at løbe i verdensklasse eller at udfordre deres egne grænser.
Hvad skal deltagerne tage med hjem?
Når vi står på den anden side af VM i september 2027, håber jeg selvfølgelig, at deltagerne har oplevet et velorganiseret mesterskab med gode sportslige forhold og stærke præstationer.
Men jeg håber også, at de tager noget andet med sig hjem.
Jeg håber, at de husker stemningen, menneskene og den måde, løberne bliver mødt på. At de oplever, at Skanderborg er et sted, hvor der er plads til både konkurrence og fællesskab, og hvor frivillige og arrangører arbejder for at give deltagerne de bedst mulige betingelser.
Og jeg håber, at de får lyst til at vende tilbage.
For mig er et vellykket arrangement ikke kun et spørgsmål om, hvor mange kilometer der bliver løbet, eller hvem der står øverst på resultatlisten. Det handler også om de oplevelser, vi skaber sammen, og de relationer, der opstår undervejs.
Hvis VM kan være med til at sætte Skanderborg på det internationale ultraløbskort, styrke sporten herhjemme og skabe minder for de mennesker, der deltager, så har vi opnået noget vigtigt.
En opgave, vi løfter sammen
Der er stadig meget arbejde foran os, inden startskuddet lyder i september 2027. Der vil komme udfordringer, og der er mange detaljer, som skal falde på plads.
Men det er også en del af det, der gør opgaven spændende.
Vi har fået muligheden for at invitere verden til Skanderborg og skabe rammerne om 48 timers konkurrence, udholdenhed og fællesskab. Det er en mulighed, vi vil gøre vores bedste for at leve op til.
Og selv om det måske er løberne, der kommer til at tilbagelægge de fleste kilometer, bliver det en fælles præstation for alle dem, der er med til at få mesterskabet til at lykkes.
Vi glæder os til at byde verden velkommen til Skanderborg.
Forberedelserne er allerede i gang – og vi har 48 timer, der venter på os.
